Stemningen i Vandtårnet er på én gang tryg og uvirkelig. Der er så højt til loftet, at man knap lægger mærke til, at det er der. Vinduerne er små og sidder højt. Der opstår en intimitet og en følelse af forbundethed mellem mennesker, som befinder sig i tårnet. Det ophæver nogle begrænsninger, vi ellers er tilbøjelige til at omgive os med. I omgangsformer, i virkelighedsopfattelse, i fællesskaber. Det tillader os at slippe forestillingsevnen fri og åbner os for ideer og andre mennesker.